Klub Golem i Odense slår dørene op igen

Kulturmaskinen og klub Golem i Odense slår dørene op igen den 24 juli. Med vanlig smag for sortklædt humor byder de på Corona-Tema – ”venlig postapokalyptisk stemning for hele familien”. Svenske Zero Magazine talte med Ras Bolding om Golems fremtid.  

God aften, Ras! Coronakrisen har ændret samfundet meget. Hvad synes du har været de største problemer for kultursektoren?
– Her i Danmark er vi indtil videre sluppet meget let hvad Corona angår sammenlignet med andre lande, også Sverige. Men når der spørges specifikt til kultursektoren, så er det ingen hemmelighed, at der har været udvist en vis slingrekurs politisk herhjemme. Hvor andre sektorer af samfundet er blevet tildelt store hjælpepakker, så har det været noget mere så som så med kulturen og i skrivende stund er der stadig tvivl. Hvad f. eks. musiklivet angår åbnes der nu for mulighed for at afvikle koncerter, men med begrænsede antal billetter, krav om afstand, etc. Det giver muligheder for nogle af os, men ikke for alle. For nogle spillesteder kan det ganske enkelt ikke betale sig at afvikle koncerter under de nuværende krav, da man vil tabe penge på det. Så selvom meget føles relativt normalt igen her i Danmark, så er der i musikkredse en frygt for om vi kommer til at miste spillesteder, festivaler, klubber, etc.

Hvordan har det været at ikke have været i stand til at køre klub Golem de seneste måneder? Har du været bange for at blive tvunget til at lukke klubben?
– Det er lidt sjovt, hvis man er til sort, sarkastisk humor – vi skulle have haft Ash Code, italiensk band, til Golem i april og selv have givet koncert i Umeå, i Sverige. Altså to af de lande, der blev hårdt ramt af Corona, så kom ikke og sig, at vi ikke kører den lige til grænsen! Jeg har egentlig ikke frygtet voldsomt for at vi måtte lukke Golem permanent som følge af Corona. Se, det er jo fordelen ved at være en alternativ scene, hvor forholdene og ikke mindst pengene ofte er små – man lærer at sno sig.  Vi er på mange måder vokset ud af en do-it-yourself-tanke og det er et langt stykke hen ad vejen stadig sådan vi agerer. I Danmark har scenen i alle årene været overladt til sig selv, til en eksistens stort set uden penge, stort set uden radiodækning, stort set uden presseomtale – det er vel egentlig ganske sigende, at jeg her interviewes netop af et svensk magasin, ikke et dansk. Forstå mig ret, jeg er ikke ude på at virke specielt bitter, min pointe er bare den, at forholdene for vores scene herhjemme har reelt været ganske udfordrende i mange år. Lidt Corona også? Bring it!

Nu har du besluttet at vække klub Golem igen. Kan du fortælle os lidt om CoronaGolem den 24. juli?
– Kulturmaskinen, det spillested vi benytter til Golem, kontaktede os da de fik mulighed for at lave arrangementer igen med restriktioner, begrænset antal billetter, den slags. De har været igennem en hård periode med først massive besparelser, derefter fyringer, også nogle af de folk vi fra Golems side har arbejdet tæt sammen med, og så fulgte altså Corona umiddelbart derefter. Så vi vil naturligvis gerne hjælpe til med at sparke stedet lidt i gang igen. Det bliver en anderledes Golem; der er kun et begrænset antal billetter i spil – dvs. det er der ikke længere, for arrangementet gik udsolgt på en uges tid, der er krav om afstand, også for os på scenen. Så det er heldigt vi slæber så mange synthesizere med at vi holder en vis naturlig afstand! Da tiderne nu engang er som de er, vælger vi at lave Corona-tema. Sådan lidt hverdags-postapokalypse, ikke?

Du, sammen med dine musikere Lærke Lømmel, Marie Makaber og Mie Møgunge, giver en koncert den pågældende aften. Hvad tilbydes der?
– Der er stadig nogle ret tvivlsomme regler i spil i forhold til at hente udenlandske musikere til landet, så vi stiller op selv i første omgang, også for at se hvordan det fungerer med restriktionerne, etc. Lige nu er det jo ikke til at sige om vi skal forholde os til den slags mange måneder endnu eller om vi kan vende tilbage til de regulære arrangementer hen over efteråret. Jeg har brugt Corona-tiden på at arbejde mig gennem en lang række af mine numre og færdiggøre mix, produktion og den slags på dem. En hel del af dem har været færdiggjort til live-brug, med tanke på at gå dem helt igennem og færdiggøre, men så tog den ene koncert den anden, Golem, HCA-projekt, etc. Så nu hvor der var nogle uforstyrrede måneder, hvor jeg af gode grunde ikke kunne give koncerter eller stable Golem på benene, har jeg kastet mig over at færdiggøre produktioner. Så om ikke andet er lydbilledet skarpere og bedre! Vi medbringer, som vanligt, en del udstyr i form af synthesizere og andre instrumenter, neonrør, strob og en mængde laserstråler. Vi forsøger altid at levere en både musikalsk og visuel oplevelse. Jeg er faktisk i gang med at færdiggøre et par helt nye numre, men de når ikke at komme med i denne omgang – vi er allerede i gang med at øve sættet.

Der bydes selvsagt også på DJ’s. Hvad bliver der spillet på dansegulvet? Måske sange med virustema eller apokalyptisk tema?
– Også på DJ-siden holder vi det lokalt denne gang pga. Corona-situationen. Vi har bl.a. et par relativt nye, unge DJs på, og det er jeg personligt glad for. Det er altid godt at få nye folk på scenen også.

Hvad sker der i fremtiden for klub Golem? Hvad er dine planer og forhåbninger?
– Noget af det jeg tror man diskuterer over alt i kulturkredse er hvilken form for såkaldt virkelighed vi vender tilbage til efter Corona. Altså den dag, hvor vi kan afvikle regulære koncerter, klubaftener, festivaler igen, som vi har været vant til. Der er de, der spekulerer i, at vi vil opleve en periode med eufori, hvor publikum vender tilbage med fornyet styrke, for nu er de sultne efter kulturoplevelser. Og så er der den modsatte lejr, som frygter for langsigtede økonomiske konsekvenser indenfor kultursektoren, færre penge til spillesteder, færre søgemuligheder, mindre publikum. Personligt tror jeg nok mest på en fremtid, der befinder sig et sted der imellem. Man vil nok opleve en vis mængde eufori visse steder, men jeg tror også man skal forberede sig på, at der kan være udfordrende tider i vente. Jeg tror bl.a. vi musikere skal vænne os til at klubberne og spillestederne i hvert fald i en periode ikke vil være i stand til at betale samme hyre som før. Og jeg tror måske især de musikere, der har et, skal vi sige, lidt forskruet forhold til eget ego, forankret i en forestilling om en nostalgisk fortid, hvor man kunne trække større publikum, skal forberede sig på, at det ikke nødvendigvis vil være sådan klaveret spiller det næste års tid eller to, plus/minus.

Hvordan kommer man igennem Corona-isolationen og den vanskelige sociale situation? Hvilke tip har Ras Bolding?
– Det er sjovt; i perioden skrev jeg lidt sammen med andre musikere; Jean Michel Jarre, Andy McCluskey, Martin Hall, som alle, uafhængigt af hinanden, gav udtryk for, at denne her form for isolation, dag og nat, med kontakt stort set kun til musikmaskinerne, egentlig ikke var så anderledes fra hverdagen. Det kan jeg bestemt nikke genkendende til og det er jeg sikker på mange andre musikere også kan. Man tilbringer en del tid i ensomt selskab med musikken og instrumenterne, i evig kamp med den tiltagende perfektionistsyge. Forskellen i de seneste måneder har selvsagt været den manglende mulighed for at give koncerter, vi musikeres mulighed for social kontakt. Vi ser måske smarte ud på scenen, badet i røg, damp og lyshav, folk klapper måske, men tag ikke fejl; fra scenen er det jo altid tilbage til de ensomme stunder med musikmaskinerne. Det er sådan det er. Jeg tror på mange måder denne tid med isolation har været lettere for vi kunstnere, såkaldte kreative typer, fordi vi netop er vant til at træde ind i en egen verden. Det er jo nu engang sådan, at det er når regnen siler ned og man ikke kan lege i haven udenfor, at man i stedet finder til Narnia gennem garderobeskabet.

Læs mere om klub Golem her!