Senaste nytt
Hem / Övrigt / Ras Bolding – byder på H. C. Andersen-inspireret koncertrække
RasOdenseEttan

Ras Bolding – byder på H. C. Andersen-inspireret koncertrække

H. C Andersen havde en fantasi uden lige og en stærk trang til at udtrykke sig kreativt. Disse karaktertræk kommer til udtrykk i H. C Andersen Festivals i Odense, hvor Street Art, koncerter, lysshow og meget mere finder sted. Svenske Zero Magazine talte med Ras Bolding om hans H. C. Andersen-inspireret koncertrække.

RasHC-logga

God aften, Ras! Kan du fortælle os lidt om H. C. Andersen Festivals i Odense og hvordan du blev involveret i denne interessante festival?
– H. C. Andersen er jo oprindeligt fra Odense, så han fylder meget her i byen – vi har sågar lyskurve med høj hat i midtbyen, tro det eller lad være. Så naturligvis må Odense også have en H. C. Andersen Festival, om end man nok ikke fornærmer nogen ved at hævde, at visse dele af festivalen har mere at gøre med den gamle forfatter end andre. Jeg blev involveret via byens studenterhus, der fortalte mig, at festivalen havde et organ for subkultur og ledte efter en anderledes vinkel på H. C. Andersen, så jeg tog kontakt til dem og foreslog musikalske fortolkninger af fire af Andersens mørkere eventyr: Snedronningen, Skyggen, Historien om en moder og Den lille havfrue, der i Andersens egen udgave er en noget anden og langt mere sørgmodig fortælling end den man måske kender fra Disney. Og nu står vi altså for at skulle opføre musikken – i H. C. Andersens Hus – med fri entré, sågar!HCAFest-loggaHvad er dit forhold til den gamle Hans Christian? Er H. C. Andersen en meget vigtig del af den danske kulturarv? Blev du fascineret af Andersens eventyr som lille dreng?
– H. C. Andersen er utvivlsomt vor bedst kendte dansker nogensinde. Vi har haft et par store fodboldspillere, Aqua kunne ses på betalingsbalancen, men H. C. har holdt i et par hundrede år nu, sågar Astrid Lindgren var tydeligt inspireret af ham – den flækkede røverborg i Ronja Røverdatter er formentlig tænkt som et direkte nik til den ligeledes flækkede røverborg i Snedronningen. Også J. K. Rowling har fundet inspiration i H. C. Andersen, så han bliver ved med at have en betydning, også i dag, og i den forstand er han selvsagt en uhyre central skikkelse i den danske kulturarv. Jeg er vokset op i Odense, så mine forældre læste Andersens eventyr for mig som barn, side om side med folk som Tolkien og Poe, så for mig har H. C. Andersen altid været en del af den såkaldte fantastiske litteratur, den som har givet inspiration til sådan noget som fantasy, horror, science fiction.

Du har skabt musikalske fortolkninger af fire af H. C. Andersens værker til festivalen i Odense. Hvorfor valgte du lige netop Snedronningen, Skyggen, Historien om en moder og Den lille Havfrue?
– Først og fremmest fordi jeg ønskede at arbejde med de mørke sider af H. C. Andersen, med de fortællinger, der bl.a. viser inspiration fra den gotiske litteratur, hvad de fire så afjort gør. Samtidig er det nok de af Andersens fortællinger, der har gjort størst indtryk på mig – jeg husker hvordan, som barn, scenen med den lille Kay alene i det store tomme ispalads fangede mig. Det er et stærkt billede på ensomhed, på at være lukket inde i sig selv. Det forstod jeg måske ikke nødvendigvis at sætte ord på dengang som barn, men fornemmelsen af ensomhed forstod jeg. Den lille havfrue er for så vidt også let at identificere sig med hvis man, som jeg selv, har en subkulturel baggrund. Havfruen føler sig ikke hjemme, hverken under eller over vand, og når hun forsøger at rette ind, at være som de andre, og laver en skummel aftale med Havheksen, så koster det hende dyrt. Hun må ofre sin tunge og dermed sin stemme, og den trylledrik hun får til gengæld, giver hende ganske vist ben i stedet for fiskehale, men det føles som syle og knive at gå på dem.

RasAndersen2

Dine fire Andersen-kompositioner har en mørk stemning. Hvorfor har du valgt at fremhæve melankolien med musikalske udtryk som goth og mørk elektronisk pop?
– Tanken var i udgangspunktet at kombinere Andersens fascination af goth, altså datidens gotiske litteratur, med min egen baggrund i goth-subkultur. Ydermere kan man påpege, at H. C. jo var en tynd, bleg outsider, som havde hang til sort tøj og, måske, afhængigt af hvilke eksperter man læser, biseksualitet. Han ville uden tvivl passe bedre ind på en gothklub end på et hårdtpumpet diskotek, hvor der rystes røv.

Som jeg forstår det, er din imponerende Den lille havfrue inspireret af Richard Wagners Nibelungens ring. Kan du fortælle os mere om dine ambitioner med nummeret?
– Indledningen på Den lille havfrue er fra min side tænkt som en parafrase over indledningen på Rheingold, der er første del af Wagners Nibelungens ring. Her benytter Wagner sig af lydmaleri sådan forstået at Rhinens dyb illuderes ved dybe droner mens bølgernes brusen fremtrylles via vuggende arpeggiofigurer. Det er dog kun indledningen på Den lille havfrue, der sender nik i retning af Wagner, resten af nummeret gør ikke. Wagner spøger dog i kulissen under slutningen på Skyggen også, ligesom Bach og Beethoven ligger på lur i Historien om en moder, hvis man lytter godt efter.

Den lille havfrue er nok det mest klassiske danske symbol (i selskab med Tuborg øl, Preben Elkjær, Kim Larsen og wienerbrød). Var det ikke svært at lave en musikalsk fortolkning af noget så stort og monumentalt?
– Altså, jeg drikker slet ikke øl, Preben Elkjær tog Re-Sepp-ten sig af i firserne, Kim Larsen er ham den anden sanger i Odense, og jeg kan ikke finde ud af at lave wienerbrød; kun Golemkage. Så jeg havde ikke andet valg end Den lille havfrue, forstår du. Når det så er sagt, så følte jeg mig fint på bølgelængden med Havfruen, med hendes evige længsel, hendes følelse af aldrig rigtig at høre til. Og sjovt nok endte jeg med at synge stort set alle andre partier i nummeret end lige hendes.

Det spændende norske band Bel Canto har også lavet en fortolkning af Historien om en moder (”Die Geschichte einer Mutter”). Har du hørt deres sang og har den på en måde inspireret dig?
– Nej, det har den ikke, men det er et i øvrigt både rigtig flot og vellykket nummer fra deres side.

RasAndersen

Musikken i dine fortolkninger minder om for eksempel Tangerine Dream, Vangelis og Depeche Mode. Hvilke popkunstnere har inspireret dig til disse numre?
– Bl.a. nogle af de folk du nævner her. Også kunstnere som Kate Bush, Enya, Mike Oldfield, Jean Michel Jarre, Pink Floyd, The Cure, John Carpenter, Goblin, hvis det altså tæller som popkunstnere. Det er selvsagt folk jeg er vokset op med, men først og fremmest er det musikere, der har arbejdet med lydstemninger, kompositoriske fortællinger. De passager hvor jeg synger kvinderoller og må op i falset har nok også lidt Klaus Nomi over sig, måske endda en smule Prince, Nina Hagen eller The Knife tilmed. Der er dog også spor af nyere former for electronica, poststep og den slags undervejs, men udfordringen har været at skabe noget, der lød, af mangel på bedre ord, tidsløst, netop fordi kildematerialet er eventyr, hvorfor jeg har været meget bevidst om for alt i verden ikke at lyde som det man hører på radioen i morgen. Det ville bryde illusionen. Og det er også en af årsagerne til at jeg har valgt at arbejde med inspiration fra forskellige klassiske komponister.

I dine fortolkninger synger du på dansk. Føles det mærkeligt at synge på dit modersmål i stedet for på det ”internationale popsprog” engelsk?
– Selvom jeg synger mest på engelsk, så har jeg også skrevet sange på dansk her og der undervejs, så helt fremmed er det ikke for mig. I dette tilfælde er det selvsagt et naturligt valg – det ville simpelthen føles for åndssvagt at stå i selveste H. C. Andersens Hus, i Odense, og synge om ”Snow Queen” og ”Little Mermaid”. Forstå mig ret, det handler ikke om nationalistiske følelser, men om at jeg, i og med jeg nu engang er dansk, har kunnet beskæftige mig med Andersen på originalsproget, og med de fleste forfattere er det en fordel – bestemt også med Andersen som, synes jeg personligt, nogle gange mister noget af sin ironiske (til tider ligefrem sarkastiske) humor, sin underfundighed og tvetydighed ved oversættelse. At chancerne for at det her så bliver mit store amerikanske gennembrud nok er temmelig små, det må jeg leve med. Med det cirkus de gennemlever på den anden side af Atlanten for tiden, er det måske godt det samme…

Du skal give fem Andersen-koncerter den 24., 25. og 26. august. Hvordan bliver det at spille disse sange live? Hvad kan vi forvente af koncerterne på H. C. Andersen Festivals?
– Tre af numrene har vi faktisk opført live i løbet af året, efterhånden som de er blevet færdiggjort, for at prøve dem af på scenen. Historien om en moder blev i øvrigt uropført i Sverige, Göteborg, til et RTSI-arrangement. Koncerterne i H. C. Andersens Hus bliver mere intime end når jeg normalt optræder, formen nok inspireret lidt mere af klassiske koncerter. Der er tale om lange numre, så man skal holde tungen ret lige i munden som musiker, og så er det konceptuelle koncerter, hvilket vil sige at vi opfører de fire Andersen-kompositioner og ikke andet. Ingen ”Load Error” eller ”Ghost In The Machine” som ekstranummer.

Ras + Mögunge

Til koncerterne medbringer du medmusikanterne Frøken Sort og Frøken Hvid, aka Lærke Lømmel på bas og synthesizer samt Mie Møgunge på synthesizer, guitar og ekstra vokal. Hvem er disse damer, og kommer I til at optræde i særlige Andersen-outfits på scenen?
– Lærke Lømmel og Mie Møgunge har været mine faste livemusikere de sidste ca. to års tid. De medvirker også på nogle af H.C. Andersen-numrenes indspilninger. Når de kaldes for ”Frøken Sort” og ”Frøken Hvid”, så er det fordi de optræder i henholdsvis sort og hvidt, selv er jeg klædt i både sort og hvidt, og vi vil også arbejde med en form for simpel scenografi i stringent sort/hvide farver til koncerterne.

Hvem er du i H. C. Andersens fortællinger? Hvilken Andersen-figur er Ras Bolding?
– Jeg synger forskellige partier på de forskellige numre, så undervejs når jeg bl.a. at tage skikkelse af Snedronningen og Røverpigen, Den Lærde Forfatter og hans Skygge, Havheksen og Prinsen, som ej elsker Havfruen. Jeg er også Døden. Spiller du skak?

Ras Bolding: HCA live.

Kommentarer

Kommentarer

Om Johan Arenbo

Har varit med på "Zero-resan" sedan 2003. Är, efter ett halvdussin år i den tyska huvudstaden, tillbaka i Sydsverige och har förhoppningen att Zero kan hjälpa till att bygga broar mellan olika kulturformer. Vad har Kraftwerk, Prince, Depeche Mode, Hildegard Knef, David Bowie, Wolfgang Amadeus Mozart, Klaus Schulze, The Orb, Smashing Pumpkins, Lee "Scratch" Perry, De La Soul, Joy Division, James Brown, Aphex Twin, Erik Satie, Nina Hagen, Max Raabe, Syd Barrett, Kate Bush och The Stone Roses gemensamt? Jo, det handlar om genomtänkt och intressant musik. Det är det - och inget annat - som räknas!

Kolla även

Ras_Bolding

Ras Bolding – Mångsidig elektronmusiker från vårt södra grannland

(Från Zero-arkivet. Ursprunglig skribent Johan Arenbo) Med sin kreativa mix av new wave, bitpop och …